Menu

U13 liga 3 på en svær udebane

image
Jesper Eriksen
26. september 2026 kl. 15:49

U13 Liga 3

Langesøegnens FF 3 - 3 OB (3-1)

 

Fokuspunkter:

  • Få afsluttet angrebene
  • Snakke for hinanden
  • Op i tempo inden man får bolden

Kampen starter meget rodet, med 2 hold som virkelig gik til den.

Vi starter egentlig rigtig godt på bolden, hvor vi får den flyttet godt rundt og får afsluttet angrebene. Men så får hjemmeholdet en omstilling, hvor vi ikke sidder tæt nok og kommer foran 1-0.

Herefter sidder vi rigtig meget på bolden, men på en virkelig hullet bane bliver vi sjældent rigtig farlige, da hjemmeholdet står godt i forsvaret.

Omvendt så lykkedes hjemmeholdet med endnu en omstilling og kommer foran 2-0 efter 21 minutter.

Men Striwerne giver aldrig op og inden pausen får vi reduceret til 2-1 ved Rasmus, som retter et skud fra Romunu af. Desværre timer vi ikke en lang bold ordentlig kort efter og vi går til pause bagud 3-1.

På spil er det ikke fortjent, men på chancer er det, da hjemmeholdet helt klart har været farligst.

Vi får i pausen justeret et par ting i vores pres og lidt på boldomgangen og anden halvleg er noget helt andet.

Vi lykkedes virkelig med vores pres og de er sjældent over midterlinjen med bolden, mens vi selv får den flyttet godt rundt og skabt flere store chancer.

Vi får først reduceret efter et godt indlæg af Huxi, som Romunu prikker i kassen også udlignet med 10 minutter igen ved Norman efter lidt kludder inde i feltet.

Selv om vi presser hårdt på for et føringsmål, så lykkedes det ikke. Bl.a. på grund af en klasse præstation i målet af hjemmeholdets keeper.

Alt i alt en kamp, hvor 1. halvleg er lidt for rodet. Vi har bolden meget, men savner dybde i spillet, bevægelse for boldholder og at få afsluttet på angrebene.

Omvendt så var anden halvleg virkelig god, hvor vi netop lykkedes med disse 3 punkter og samtidig får vi kommunikeret næsten hele kampen.

MOTM: Huxi for en utrættelig indsats på midtbanen igen igen

Luk