Menu

Kloge klubben

image
Historien om "10:30-klanen"
Hver søndag kl. 10:30 mødtes 8 skriftkloge.....Abber, Stedder, Aksel Rasmussen (Sweetee), Eigil Nykjær, Conradsen, Brumvig, Henning Nielsen samt Underskriveren, til debat på OB over en sodavand !!
Det morsomme ved klanen er, at alle 8 har en fantastisk forstand på alt. Der er ikke det emne, som ikke bliver endevendt i en uendelig flydende taleflom. Sligt skulle normalt medføre megen uigennemtænkt snak, men det er ikke tilfældet, for en af betingelserne for at være medlem er netop, at man kan føre fuldgod tale.
Skulle andre finde vej derned på rette tid, så vil klanen lejlighedsvis lade vedkommende komme til orde. Finder man hans indlæg over længere tid af en så høj kvalitet, at de kan klassificeres som fuldgod tale, ja så vil en afstemning blandt de 8 kunne indlemme ansøgeren som aktivt ordførende medlem."
Underskrevet, "den yngre"
.........og således også i dag. "Den yngre" er i dag blevet ældre og Kloge klubben, som klanen i vor tid er blevet benævnt, mødes nu på hverdage kl. 10:00 for at følge førsteholdets træning m.m. Tiden er en anden og dagens ´skriftkloge´, når nok ikke klanens standarder. At opstille "Fuldgod Tale", som et krav for medlemskab, ville i dag nok også resultere i for lille en klan !
Men vi følger med......! Fodbolden er omdrejningspunktet, kaffen nydes, af og til i følgeskab med en godbid og vores lille hjørne, De Kloges Plads, er åben for alle, som har et hjerte for klubben og gerne vil nyde en times tid i selskab med OB´ere, som er garanter for videreførelse af klubbens historie, kritik af seneste kamp samt håbefuld optimisme mht. næste kamp.
Luk