Menu

Tilbage på sporet mod Dalum

image
Jesper Eriksen
26. september 2024 kl. 14:29
U14 liga 3

OB U14 liga 3

Dalum IF – OB 1-9 (1-4)

Vi var allerede i aktion igen efter én hviledag.

Tirsdag aften bød på udebanetur til Dalum.

Efter nederlaget mod Årslev søndag, havde vi kun fokus på at tage de positive emner i spil fra søndagens kamp til den her kamp mod Dalum, og på ingen måder tænke resultat.

Drengene skulle ud at spille deres bedste.

Første halvleg kommer vi blæsende frem mod et meget passiv Dalum mandskab. Efter 20 minutter er vi foran 4-0, og målene er simpelthen så gode, at vi ikke kan få armene ned.

Vi trænere begynder at diskutere hvordan vi kan få vores tre udskiftere i spil, og da vi havde tre decideret midtbanespillere på bænken, så ville vi ændre lidt i formationen.

Det blev kampens eneste fejl, og Dalum straffede os lige med det samme.

Det var et ret så dumt valg fra trænerne, og vi gik tilbage til den oprindelige formation, og nogle spillere måtte derfor spille en smule ude af position. Vi går til pause 1-4.

Anden halvleg starter fuldstændig på samme måde som i første.

Vi har alt spillet og vi vinder alle dueller.

Vores offensive spil gjorde virkelig ondt på Dalum. Scoringerne kom bare på række, og det var det ene flotte mål og assist efter det andet.

Mega mega megagodt gået af vores drenge.

Vi vinder kampen 1-9, og vi har virkelig fået kampgejsten tilbage!

 

Vi glæder os allerede til næste opgør hjemme mod Højby S&G d. 2. okt.

Luk