Menu

Sejr i sidste kamp for Liga 5

image
Jesper Eriksen
20. juni 2026 kl. 17:06

U15 liga 5

MG & BK – OB 0-6 (0-3) 

 

Liga 5-holdet spillede lørdag turneringens sidste kamp ude mod Middelfart.

Det lykkedes os i den omvendte kamp at sætte en 3 - 0 føring over styr, så vi havde en alvorlig pletvask foran os!

 

Vi får hurtigt sat os på spillet og kommer foran tidligt på et velplaceret hovedstød efter et præcist hjørnespark. Vi fortsætter med godt spil og scorer yderligere to mål til halvlegsføring 3 - 0. Den samme føring, som vi lykkedes med at smide sidst.

 

Vi kommer lidt ukoncentrerede ud til 2. halvleg, og Middelfart har i flere tilfælde muligheden for at reducere. De er dog uskarpe og i stedet kommer vi på 4 - 0 efter et selvmål midtvejs. Herefter får vi igen gang i spillet og slutter af med et par flotte opspil og mål til en samlet 6 - 0-sejr.

Alt i alt en flot kamp af drengene i det varme sommervejr. Efter en sæson, hvor der desværre har været lidt for mange bump på vejen, men hvor der også har været masser af flot spil, og hvor vi har sejret komfortabelt over de to hold, som ender over os i tabellen.

Tak til Middelfart for at stille op i deres udebanetrøjer og lade os spille på deres velplejede opvisningsbane.

Luk