Menu

Sejr i Fredericia til U16

image
Jesper Eriksen
04. oktober 2026 kl. 18:09

U16 Liga 2

FC Fredericia – OB 2-5 (1-2)

 

Vi skulle tidligt op denne søndag, for turen gik til Fredericia. 

Her ventede en udebane, som vores Liga 2-drenge endnu ikke havde prøvet kræfter med. Men OB-drengene var max klar på udfordringen!

Inden kampen havde vi stort fokus på det taktiske. 

Vi skulle være modige i vores høje pres og ikke mindst vinde duellerne på Fredericias banehalvdel. 

Det skulle være med til at sætte rammen for vores spil.

 

  1. halvleg startede med et meget højt tempo fra FC Fredericia, og det satte vores boldomgang på prøve på et helt andet niveau, end vi er vant til. Desværre resulterede det også i, at vi kom bagud ret hurtigt.

Men målet fik vækket OB-drengene.

Vi begyndte at spille, som vi havde aftalt inden kampen, og pludselig fik vi langt bedre fat i opgøret. 

En bolderobring højt på Fredericias banehalvdel blev efterfulgt af to hurtige afleveringer, inden bolden til sidst blev sendt flot i nettet til 1-1.

Lidt samme historie udspillede sig ved vores andet mål. Vi fik igen presset os højt på banen, udnyttede situationen og fik sendt bolden i mål.

Dermed kunne vi gå til pause foran 1-2.

 

I pausen snakkede vi om, at kampen skulle lukkes. Vi var farlige nu, og selvom det bestemt ikke var nogen køn fodboldkamp, skulle vi sørge for at få den sejr med hjem til Odense.

 

  1. Halvleg - Vi kom ikke helt godt nok ud fra starten af 2. halvleg, og FC Fredericia kom stærkt ud og fik udlignet til 2-2.

Men herefter begyndte vi at se tegn på en træt modstander.

Det udnyttede drengene flot. Vi fortsatte med at presse på, og efterhånden kunne vi se, hvor meget det begyndte at koste for hjemmeholdet. Vi arbejdede videre, selvom benene efterhånden var tunge, og det hårde arbejde blev belønnet med hele tre scoringer frem mod slutfløjtet.

Dermed endte kampen 2-5 til OB.

 

Der blev virkelig arbejdet på dampene for at få sejren med hjem til Odense, og det var fedt at se, hvordan drengene blev ved med at tro på det og arbejde for hinanden.

En spændende kamp, en rigtig god oplevelse og endnu en sejr til vores Liga 2-drenge

Luk