Menu

OB viste træningen fra sin bedste side mod TPI

image
Jesper Eriksen
02. oktober 2026 kl. 06:41

U11M

OB - TPI 4-4 (4-1)

 

Første halvleg er klart vores bedste halvleg og drengene er klar fra starten.

Vi tager træningen direkte med ind i kampen og lykkedes rigtig godt med vores kombinationsspil som er med til at skabe en masse gode chancer.

Derudover er vi rigtige gode til at bygge spillet op nedefra og det er ikke tit vi spiller den frem til et undertal istedet er vi gode til at vendespillet og have ro i fase 1 og 2. Deres keeper smider også nogle rigtig flotte redninger i løbet af første halvleg.

Anden halvleg bliver lidt svære for os da vi ikke er lige så rolige i opbygningsspillet og spiller oftere bolden ind i situationer hvor vi er i undertal - dette påvirker også vores kombinationsspil.

TPI’s pres er også mere aggressivt og derfor lykkedes de også med at få flere store chancer som de udnytter.

Drengene gør det rigtig godt igennem hele kampen med baggrund i hvordan de øver sig i at tage det vi træner direkte med ind i kampen, derfor bliver det til en flot kamp uanset resultatet.

Luk