Menu

Masser af læring og flotte perioder på stor bane

image
Jesper Eriksen
08. juni 2026 kl. 07:02

U10C i Højby

Vi skulle i dag prøver kræfter med et stævne på 8 mands.

Det er det første stævne vi prøver kræfter med 8:8.

Derfor var vores fokuspunkt i dag at øve os på stor bane og hjælpe hinanden. Udover det var fokuspunkterne

  • Spil og løb
  • Vise OB DNA
  • Mål søgende

Vi spiller overordnet til tider flot fodbold og holder vores aftaler.

Desværre har alle 3 kampe 1 halvleg hvor vi mister fokus.

Vi har svært ved den store bane og der er for mange enkeltmandspræstationer til tider. Det kommer sig af at vi er for stillestående og ikke flytter os i de rigtige rum og gemmer os bag modstanderen. Vi glemmer at løbe med hjem og være først på bolden.

Vi spiller også nogle rigtig gode minutter hvor alt lykkedes og vi er i klart overtag. Den bedste halvleg spiller vi i den første halvleg af sidste kamp hvor modstanderen stort set ikke er på bolden og vores målmand rør bolden 1 gang på 10 minutter. Her viser vi DNA, vilje og gejst. Desværre går anden halvleg stik modsat.

MEN, hvis man tænker på at det var første stævne på 8 mands, så er dagen præstation godkendt. Og vi kan tage rigtig mange ting med fra i dag. Vigtigst af alt at holde fokus i begge halvlege.

Luk