Menu

Justeringer i pausen blev nøglen til flot sejr

image
Jesper Eriksen
08. juni 2026 kl. 10:43

U11 C

OB – Kerteminde 10-4 (3-3)

Fokuspunkterne i dagens kamp var god attitude, kombinationsspil og kommunikation, da det er ting, som vi har arbejdet med den seneste uge til træning. Det var en hård kamp, da vi kun havde en enkelt udskifter tilgængelig.

​Vi kommer lidt dårligt fra start og kommer hurtigt bagud 0-1 til Kerteminde. Dog begynder drengene i løbet af halvlegen at spille bedre, og kampen går lidt frem og tilbage med gode chancer til begge hold.

​I pausen står den 3-3, og vi får justeret lidt på formationen og de ting, som ikke fungerede så godt. Vi snakker også om, at attituden på banen er god, da drengene er gode til at rose hinanden og sige "kom igen" til deres holdkammerater, hvis de laver en fejl.

​I 2. halvleg spiller drengene betydeligt bedre, og de får hurtigt scoret en del mål. 2. halvleg vinder drengene 7-1 efter de justeringer, vi fik lavet.

De spiller suverænt bedre end Kerteminde og lukker mere eller mindre ned for dem.

​Alt i alt en fed kamp, hvor attituden var helt i top, og drengene bare var kanongode til at rose hinanden og hjælpe hinanden – både inde fra banen og ude fra sidelinjen – hvilket resulterer i en 10-4-sejr over Kerteminde.

Luk