Dag 1 til Nexus Cup
Kamp 1 mod FCK 0-5
Vi starter kampen rigtig dårligt ud, hvor vi har nogle spillere som ikke her helt med på hvor de skal presse fra start.
Dette resulterer i at vi kommer bagud efter 1 minut. Herefter er vi mest på bolden uden helt at blive farlige. Kampen slutter af med at vi laver nogle personlige fejl som koster mål mod gode modstandere, så vi ender med at tabe kampen helt fortjent.
Kamp 2 mod Ishøj 0-3
I kamp 2 møder vi Ishøj som er et hold som ikke har lyst til at presse før bolden kommer over midterlinjen, og det har drengene ret svært ved at omstille sig på. Vi har bolden 75% af kampen uden rigtigt at blive farlige. Vi er for stillestående uden bold, og derfor har vi svært ved at skabe noget mod et Ishøj hold der kun vil stå på egen banehalvdel. Ishøj er meget farlige på omstillinger, og de har en helt vildt dygtig angriber som scorer et par mål på høj individuel klasse.
Kamp 3 mod Kolding 0-2
Vi spiller mod Kolding i en kamp som går meget frem og tilbage, begge hold har nogle chancer i hver ende. Vi er ikke helt skarpe nok når vi kommer op til deres mål, og det virker lidt som om drengene gerne vil drible bolden over stregen fremfor at skyde. Kolding har en spiller som splitter os ad et par gange på højt individuelt niveau, og det er også ham som skaber begge deres mål.
Kamp 4 mod AGF 2-1
Drengene kommer ud med en ild i øjnene som vi ikke havde set i samme grad i de andre kampe, dette resultere i at vi spiller med mere intensitet, og vi er skarpere over hele banen. Dette betyder vi spiller en rigtig flot kamp mod AGF, som vi vinder helt fortjent.
Alt i alt en dag med op og nedture, men en masse læring. Nu har vi 4 kampe igen i morgen, hvor vi begynder med FC Nordsjælland