U9 stævner
Vi fik 1 sejr på 4-2 over ØB og to nederlag på 1-4 til Odense KFUM og 1-5 til OKS med hjem fra stævnet i går.
Generelt spillede vi det rigtig flot fodbold med godt sammenspil samt evne og villighed til at hjælpe hinanden. Spillerne gjorde god brug af hele banen havde øje for hinanden og løb generelt godt for hinanden. Vi var gode til at spille os frem til målchancer, men knap så gode til at omsætte chancer til scoringer.
Der var enkelte udfald fra Roberto og Magnus undervejs og specielt Magnus har svært ved at inkludere de andre 4 spillere på holdet.
Vi var op imod bedre individuelle og fysisk stærkere spillere fra både KFUM og OKS, men som hold var vi de bedste på dagen. På dette niveau er det dog stadig tilfældigheder, der afgør resultaterne.
Christian Valentin var dagens klart bedste spiller med en enorm energi og villighed. Han formåede også at forblive positiv hele vejen igennem på trods af de forholdsvis store nederlag.
Vi var lidt udfordret på mandskabssiden, da Robertos far havde overset linjen i ØB og troede vi skulle spille i OB, hvorfor de først ankom kl. 10.02. Valdemar skulle til konfirmation og måtte efter aftale med mig forlade stævnet efter 2. Kamp. Christoffer Molberg havde pådraget sig en vabelskade, så kunne kun bruges som målmand i de to sidste kampe.
Alt i alt et positivt stævne med rigtig gode takter. Vi får ikke sejrene på dagen, men spillet kan jeg ikke kritisere.
Sportslige hilsner
Michael
Vejret var fantastisk i går da vi kørte mod Munkebo. Bisgaard havde travlt med at flytte ud af det solgte hus, og ind i det nye, så jeg nappede Jonathan med i bilen. Stemningen var god, og det skulle senere vise at solen faktisk kunne skinne langt mere end den allerede gjorde.
Kl. 10.00 blev der fløjtet op til 3 spændende kampen mod Sanderum, Munkebo og Fjordager, og alle drengene (Jonathan, Emil, Rasmus, Oscar, Malthe og Wilmer), virkede klar på opgaven.
Vi var enige om at vi ville holde fokus på at spile rigtigt meget sammen(Pasninger, Bandespil og løbe ud af skyggen), og hjælpe hinanden som et hold.
2 timer og 21 mål til OB senere blev der fløjtet af, efter 3 helt fantastiske kampe. En kæmpe oplevelse.
I første kamp tabte vi 2-3 i en meget tæt kamp til Sanderum. Vi havde rigtig mange chancer, men havde ikke helt heldet med os. Vi kom foran 1-0. Herefter bagud 1-3, inden vi fik scoret til 2-3. Jeg overhørte efterfølgende Sanderum’s træner sige til sine drenge, at de havde været heldige med at vinde, og at de havde mødt et rigtigt stærkt OB-hold.
De havde mødt et top tændt OB hold, og det gik efterfølgende ud over Munkebo, som vi vandt 11-4 over, og vi scorede endda med 2 mand i undertal.
Sidste kamp vandt vi 8-4 og Fjordager.
Konklusionen på dagen var at de spillede fantastisk godt sammen, og løb utroligt meget for hinanden. Alle drengene uden undtagelse var fantastiske. En kæmpe holdpræstation.
Helt igennem en fantastisk oplevelse. Drengene gav udtryk for at de slet ikke var trætte, og senere på eftermiddagen var de at finde på kunststofbanen til lidt ekstra fodboldhygge J
Med venlig hilsen
Klaus Sørup