Team omkring årgang 2003
Information omkring sæsonen 2016/17 for årgang 2003.
Sæsonen 2016/17 kommer hurtigt til at stå for døren, og hermed kommer der lidt information omkring den kommende U14-årgang.
U14 bliver i kommende sæson delt i 2 hold – et U14.2 og et U14.3, og den kommende sæson byder på nye spændende udfordringer, med 11-mands fodbold og offside.
Der afholdes fællestræning for alle kommende U14 spillere, onsdag den 22/6 kl. 16.30-18.00 på Bolbro.
Vi vil gerne invitere til et indledende informationsmøde, som finder sted efter drengenes sidste træning før sommerferien. Infomødet afholdes onsdag, den 22/6 kl. 18.30-19.30 i L’easy Loungen.
Cheftræner for U14.2 bliver Niclas Storm Hansen, som følger drengene op fra U13.
Assistent for U14.2 bliverNicolai Lynge, som også følger drengene op fra U13, hvor han i foråret tiltrådte i OB som assistent.
Cheftræner for U14.3 bliver Kim Philipsen, som i forgangne sæson har været cheftræner for U14.3 (årgang 2002).
Assistent for U14.3 bliver Martin Oliver, som er ny træner i OB.
Påsketilbud 2017 :
Ungdomsledelsen inviterer hvert år, samtlige hold fra U13-U19 med til en årlig udlandstur, hvor afrejse typisk er enten Skærtorsdag/Langfredag frem til 2. Påskedag.
I 2016 var U14.2 og U15.2 en tur i Prag, Tjekkiet, som både socialt og sportsligt, var en rigtig god tur.
Turene er ren egenbetaling og prisen ligger på ca. kr. 2500,- og der bliver tale om et depositum ved tilmelding, samt mulighed for betaling af restbeløb over 3 fastlagte terminer.
Men mere om, hvad vi kommer til at tilbyde, når der er opstartsmøder for forældre/spillere efter sommerferien.
Skulle der være spørgsmål, er man velkommen til at kontakte Ungdomsledelsen, som vil prøve at svare bedst muligt på alle spørgsmål.
Med sportslige hilsener
Ungdomsledelsen
Søren Erik Nielsen tlf. 3069 4540
Kim Philipsen tlf. 6078 8520