Menu

OB præsenterer Stjerner I Striber

image
19. juni 2016 kl. 00:37
Stjerner I Striber er en del af OBs nye spillerunivers.

 

Hver fredag tilbydes teknisk træning i de unge årgange fra U9-U11, i Ådalen under ledelse og gennemførelse af Eliteholdenes professionelle trænere. Talentchef Tonny Hermansen forklarer hvad OB gerne vil fremadrettet, når træningen nu målrettes mod endnu yngre årgange, end man har gjort det tidligere; Udvilklingen i moderne fodbold er bare, at niveauet bliver højere samtidig med at kravene til spillernes tekniske færdigheder bliver endnu større, så derfor er det helt naturligt at vi i OB skal møde spillerne tidligere i deres fodboldopdragelse og gå ind og bidrage til de gode træningsmiljøer der allerede er omkring de yngre årgange både i OB og på resten af Fyn.

Sidst men ikke mindst så er det vigtigt for mig at folk forstår at det udtales “Stjerner i Striwer” på klingende fynsk, da vi i høj grad satser på at fremelske endnu bedre talentudvikling på hele øen. Træningen hver fredag er et tilbud, hvor der i første omgang afvikles 12 træningspas i perioden August-November.

Ansøgningen skal udfyldes ved at følge nedenstående tilmeldingsformular. Der er begrænset antal pladser, så tilmelding er bindende og man vil blive informeret om optagelse i starten af August måned inden skolernes ferie er slut. Deltagelse på fodboldskolen koster samlet 1500,- der både dækker træning samt tøjpakke fra Hummel.

klik her for ansøgning http://goo.gl/forms/M6tLw1fgQ7HFRtKq1

 

 

 

 

 

 

Luk