GODT GÅET !
Nyt fra old Boys afdelingen
Klubbens tre Old Boys-hold (Veteran, Supermaster og 65'erne) har her i foråret løftet sig gevaldigt i forhold til sidste år. Omlægning af årgange, en smule tilgang samt den enkelte spillers positive holdning til fight og sammenhold, kan tage æren for at alle tre hold kan kaldes tophold hen over sommerpausen. Samtidig forsøger holdlederne at holde fast i det sociale aspekt, med øget omsætning i Cafe Carlsberg til følge. En stor tak til alle, god sommer og held og lykke med resten af sæsonen.
Mange stribede hilsener Ulrik Præstegaard/Old Boys afdelingen