Menu

Weekenden var to U15 hold i aktion

image
Jesper Eriksen
06. september 2021 kl. 07:08

Liga 2B:
Liga 2B spillede lørdag sæsonens tredje kamp. Denne gang på hjemmebane mod Haderslev FK. 
Kampen starter i højt tempo, hvor den bølger lidt frem og tilbage.
Dog scorer Haderslev FK det måske bedste mål vi nogensinde indkasserer efter 10 minutter med en helflugter fra hjørnet af feltet og med siden til målet. 
Herefter sætter vi os fuldkommen på spillet og i hele 15 minutter er bolden nærmest kun på deres halvdel, men ind vil den ikke. 

I anden halvleg bliver kampen mere åben, dog med os mere på bolden end Haderslev. De er dog mere effektive med den og får skabt 4 store chancer, hvoraf de scorer på 3 af dem, mens vi selv scorer på 2 og samtidig brænder et straffespark.

Kampen ender alt 4-2 til Haderslev FK.

Resultatet er vi ikke tilfredse med, for vores spil med bolden var i vores øjne bedre end Haderslevs. Til gengæld må vi bare erkende, at de var bedre til at udnytte deres chancer og de små fejl, som vi nu engang laver.
Vi arbejder videre og giver helt sikkert ikke op, for spillet i dag var langt hen af vejen rigtig fint.


Liga 5:
Vi møder i dag Nr. Aaby i en direkte kamp om 1. pladsen i Liga 5. Vi i trænertemaet valgte 3 fokuspunkter i dag. 1. Kommunikation. Her ønskede vi at drengene er bedre til at hjælpe hinanden, og kommunikere med hinanden. Kalde på bolden, og hjælpe i presspilet. 2. Afslutningsspillet Vi vil rigtig gerne være farligere på den sidste 1/3 af banen. Vi vil afslutte vores angreb, og helst i kassen. Det fuldførte drengene, da vi vandt overbevisende. 3. Afleveringskombinationer. Vi ønskede, at spillerne brugte deres kompetencer til at udføre nogle flotte kombinationer. Vi har øvet det til træning i forskellige afleveringsøvelser, og det gav pote i dag.

Alt i alt, vandt vi kampen. Gutterne fik stor ros for deres kvaliteter, men dog manglede vi lidt i presspillet, og tålmodighed i opbygningen. Stærkt spillet af alle drengene igen i dag!

Luk