Menu

Uafgjort i det Jyske

image
Jesper Eriksen
25. oktober 2026 kl. 13:54

U16 Liga1

Esbjerg - OB 1-1

Lørdag var vi en tur i Esbjerg for at møde rækkens nr.1, som også var ubesejret. 

Vi ved de er rigtig gode og vi tabte klart på hjemmebane i den første kamp, så fokus var på koncentration i defensiven og 100% fysik i duellerne. 

Herudover ville vi gerne spille mere med bolden end i den første kamp.

Vi starter kampen lidt nervøst, men får hurtigt mere greb om det. 

Vi får mere styr på spillet og får lavet et par farlige omstillinger, hvor den ene giver mål. 

Vores angriber spilles fri og trækker den udenom målmanden og sparker i mål. 

Lige efter har vi endnu en stor chance som vi desværre ikke udnytter. 

Vi er godt tilfredse med spillet og synes vi er farligst i 1. Halvleg. 

Esbjerg lurer dog hele tiden og er gode til at trække vores defensiv fra hinanden med en masse løb.

I pausen taler vi om hvor vigtigt det er vi fortsætter og giver alt inde på banen.

Som 2. Halvleg går sætter Esbjerg sig mere og mere på spillet. 

Gutterne er trætte og vi får ikke kreeret ret meget. 

Vi forsøger at styrke defensiven i de sidste minutter, men et indlæg i overtiden rammer desværre en udækket mand og så står den 1-1, som også bliver kampens resultat.

Mega ærgerligt! 

Resultat er helt sikkert fair, men det er aldrig fedt at miste føringen i overtiden og som det ses på billedet var skuffelsen og trætheden stor. 

Vi er dog sikre på, at når vi lige har sundet os, så vil vi være stolte over at vi i den grad bød de dygtige esbjergensere op til dans! 

Luk