U19 mod GIF
U19 Liga 3
OB - Glamsbjerg 2-1
En masse gamle bekendtskaber skulle vi møde for mit vedkommende, og derved blev truppen også advaret om at det ikke var et dårligt hold vi skulle møde selvom de lå i bunden af rækken.
Vi snakkede før kampen som altid om vores principper og værdier, målsætninger og OB DNA, samt at idag var det vores hjemmebane, vi taber ikke her.
Kampen starter med god energi fra begge trupper, og vi fumler lidt i starten men finder hurtigt de gode takter frem. Men Glamsbjerg giver os kamp til stregen i samtlige dueller, der hvor vi dog så den kæmpe forskel var at vi havde markant mere bevidsthed og spilforståelse, hvor Glamsbjerg spillede sporadisk/naturlig kaos fodbold, hvilket var både en udfordring og en fordel i nogle situationer.
Defensivt ligger vi solidt igennem kampen og de kommer ikke til de store chancer.
I den anden ende får vi mulighederne, og mange af dem, men vi formår ikke at passere Glamsbjergs keeper på andet end et straffespark i første halvleg til 1-0 af Erik Fage.
I halvlegen snakker vi om at vi skal tage mere styring på kampen, vi skal have mere viljestyrke, og holde hovedet koldt. Panikker vi så kan vi blive fanget på hælene.
Drengene fortsætter det gode spil og kommer gang på gang frem til muligheder men vi passerer ikke keeperen, dog levere Kühn et fremragende mål fra en så spids vinkel at mange andre havde ladt den gå ud, så vi kommer på 2-0.
Vi fortsætter presset men trætheden begynder vi at kunne se, samt Glamsbjergs hårde spillestil begynder at sætte sig på os mentalt. Og her fumler vi en enkelt gang i defensiven hvor der reduceres til 2-1.
Kampen ender 2-1 og vi er overordnet tilfredse med resultatet, men vi kan se vi skal arbejde med at blive stærkere på vores chancer.
Nu ser vi frem til en udebanekamp mod NØFF i næste spillerunde.