U16 Liga 5 alene i spidsen efter storsejr
U16 liga 5
OB - SUB Ullerslev 10-3 (4-2)
Liga 5 spillede søndag middag hjemme mod Ullerslev. En sejr ville sende os alene i spidsen af rækken.
Vi kommer godt fra start og med hurtigt spil og effektive afslutninger bringer vi os foran 3 - 0 efter et kvarter.
Herefter bliver vi lidt ukoncentrerede, og Ullerslev får lidt unødvendigt lov at komme tilbage i kampen. 4 - 2 ved halvleg.
Vi får også startet halvskidt i 2. halvleg, og Ullerslev kommer på 4 - 3.
Herefter får vi dog igen gang i det hurtige spil, hvilket flere gange splitter Ullerslevs forsvar. Det hele ender derfor med en komfortabel 10 - 3 sejr.
Alt i alt en kamp med store udsving.
Når vi spiller som aftalt, er vi et niveau over de andre de rækken, mens bundniveauet når vi svigter aftalerne, stadig er til den lave side.
Dagens ged: Nikolaj Schmidt