Menu

U15 vs Aarslev

image
Jesper Eriksen
23. maj 2022 kl. 06:30
Søndag stod på Liga 3 kamp

U15 Liga 3 skulle søndag tilbage på sporet igen efter en rigtig dårlig kamp torsdag mod S.f.B, hvor vi lader os gå alt for meget på af dommerkendelser og lignende, som der slet ikke var nogen grund til.
Så der var behov for at vise, at vi stadig godt kunne spille fodbold.

Det må man sige, at drengene fik vist. 
2-0 efter 7 minutters spil og en kamp, hvor vi var i fuld kontrol, bortset fra måske 15 minutter i slutningen af 1. halvleg, hvor vi gav Aarslev for meget tid og plads på midten af banen. Dog blev de aldrig rigtig farlige, da vores forsvar stod godt og vores målmand kom godt ud i boldene. 
Det resulterede i en 4-0 føring ved halvlegen.

2. halvleg sad vi mere på spillet og fik rettet op på den manglende aggressivitet på midtbanen, mens vi samtidig spillede endnu mere tålmodigt. 
Så 4-0 blev vekslet til 9-0 ved slutningen af kampen, hvilket bringer vores samlede scorede mål op på 34 mål i 5 spillede kampe og kun 2 inkasseret.


Rigtig flot kamp af alle spillere i dag, hvor der virkelig blev skiftet ud så samtlige kom en tur på bænken og flere kom til at spille forskellige pladser i løbet af kampen.
Vi arbejder videre, for der er allerede endnu en kamp på onsdag.

Luk