U15 tog imod TPI

Vi var ramt af afbud, skader, sygdom, så derfor var 2 U16 spillere med i kampen.
Vi kunne efter træning i torsdags kun stille med 12 spillere, men vi blev alligevel 16 til denne træningskamp.
TPI blev nr. 5 i liga 3 i 2024. De havde spillet kamp i fredags og var blevet ramt af skader og kunne derfor kun stille med 12 spillere.
U 15 sætter sig tidligt på kampen, og vi kommer tidligt foran på et godt angreb ved Taha. Selvom vi ikke stillede i stærkeste opstilling, var de spillere som startede inde meget klar til at vise at de også kunne komme ind i startopstillingen, dejligt at se som træner.
TPI kommer mere med i kampen og det går lidt frem og tilbage på banen, men så scorer Asger til 2-0, og så var det som om vi lullede os i søvn, begyndte at spille langsomt, og pludseligt kommer TPI på 2-1. TPI kæmper med alt hvad de kan, og vi skal lige igang igen. Det kommer vi også inden pausen vi scorer ved Jacob Steen til 3-1, han sendte bolden over stregen med hælen.
I pausen måtte vi rose spillerne, kun 2 direkte fejl, den ene ved målet til TPI, manglende koncentration og et opspil som kunne have kostet mål til TPI. Alle spillere præsterede, og vi som trænere så frem til 2 halvleg.
2 halvleg bliver der skiftet meget ud, det gjorde at vores spil mere rodet, men vi var stadig ovenpå, TPI var måske også trætte efter at have spillet fredag og kun 1 udskifter.
Asger scorer 3 gange, Noah 1 og vi vinder kampen fortjent 7-2.
Vi spiller mod et hold som blev nr. 5 i liga 3 i efteråret 2024. Vi viser fremgang hver kamp, og det er dejligt at se som træner at det vi snakker om og træner bliver omsat på banen. Vi er ved at få en vinderkultur på holdet, drengene tror mere og mere på sig selv, og med den fremgang ser vi frem til en sæson i Liga 3, hvor nogle af drengene ikke mente de havde niveau til og hellere ville have fortsat i liga 4.
Næste kamp på lørdag mod Næsby Boldklub, her har vi revanche til gode.