Menu

U15 sluttede med hjemmesejr

image
Jesper Eriksen
26. oktober 2026 kl. 07:04

U15 Liga 3

OB – Bogense 4-0 (1-0)

Søndag spillede U15 Liga 3 sæsonens sidste kamp. En lang sæson med både gode og mindre gode præstationer – og samtidig den første sæson med et nyt trænerteam.

I dagens anledning var det sædvanlige trænerteam på trænerkursus for at dygtiggøre sig yderligere. Derfor tog assistenten over og fejrede fødselsdag i Ådalen.

Vi forventede en tæt kamp i det blæsende vejr, men allerede efter 15 sekunder kunne vi bringe os foran. Defensivt stod vi godt og tillod kun få chancer, som Krogh tog sig sikkert af i målet.

I første halvleg spillede vi i modvind, og planen var derfor at gå til pause med et godt udgangspunkt inden anden halvleg. Det lykkedes, og vi kunne gå til pause med en 1-0-føring.

Efter pausen stod der OB på det meste. Vi spillede os frem til masser af chancer, og selvom medvinden heller ikke gjorde det nemt at spille fodbold, lykkedes det os at score yderligere tre gange.

Værd at fremhæve er, at vores angribere stod for samtlige fire mål – ikke mindst Emir, der med tre scoringer kunne fejre et stærkt hattrick.

Dermed slutter vi sæsonen af med en overbevisende 4-0-sejr over Bogense.

Et flot resultat af drengene.

Luk