U15 liga 5-sejr over topholdet.
U15 Liga 5
OB - TPI 5-1 (1-0)
Liga 5 holdet spillede fredag aften hjemme mod topholdet TPI.
Her skulle vi forsøge at revanchere den omvendte kamp, hvor vi desværre måtte melde afbud i sidste øjeblik.
Vi kommer godt fra start og får sat TPI under pres, hvilket resulterer i et tidligt føringsmål efter en situation, hvor vores ene angriber får presset højt og vores anden angriber er hurtigt over 2. bolden - hvilket han endte med at være 4 gange i alt!
Herefter følger en halvleg, hvor vi spiller hurtigt og med mange spilstationer, og får skabt en række gode chancer, som vi dog ikke får udnyttet. 1 - 0 ved halvleg. Vi får desværre også skadet to stamspillere i halvlegen, så der er lidt nervøsitet på bænken i forhold til, om vi kan holde kadencen i 2. halvleg.
Anden halvleg starter jævnbyrdigt. Vi får dog scoret det vigtige 2 - 0 mål, da vores midtbanemotor bryder igennem i venstre side og sparker den ind i det lange hjørne. Herefter bliver vi igen dominerende og kommer fortjent på 3 - 0. TPI får herefter reduceret, og i de følgende minutter formår et godt kæmpende TPI-hold at skabe fornyet spænding.
Vi punkterer dog spændingen med en række gode omstillinger, hvor vi med hurtigt opspil får splittet TPI´s defensiv, så kampen ender med en fortjent 5 -1 sejr.
Alt i alt forårets bedste kamp fra vores side, hvor vi med hurtigt spil og god fokus får domineret og nedkæmpet rækkens tophold.