U15 klar til turneringsstart i Liga 1
På søndag tager U15-holdet fra OB hul på en ny og spændende udfordring, når spillerne sætter sig i bussen i Ådalen søndag morgen mod sæsonens første kamp ude mod Hobro IK.
Efter tre halvsæsoner med målrettet træning, stærkt sammenhold og flotte resultater har holdet arbejdet sig frem til en historisk milepæl:
For første gang skal U15 spille i Liga 1.
Det er en præstation, der vidner om både udvikling og dedikation fra spillere og trænere.
Alle i og omkring holdet er bevidste om, at foråret bliver en stor udfordring.
Søndagens modstander vandt senest rækken, og deres træningsmængde ligger højere end hos OB-drengene.
Niveauet bliver derfor skærpet fra første kamp.
Men med holdets gåpåmod, disciplin og fortsatte hårde arbejde er troen på egne evner intakt. U15-holdet er klar til at tage udfordringen op og kæmpe for hvert eneste point i Liga 1.