Menu

U14 nederlag til en bedre modstander

image
Jesper Eriksen
29. august 2024 kl. 17:56

U14 liga 3

OB – Marienlyst 2-9

I går tog vi mod imod Marienlysts liga 3 drenge. Dette er blot med én dages mellemrum fra første kamp i turneringen i søndags.

Det skulle vise sig at blive noget af en mundfuld for drengene og trænerteamet. Første halvlegsbegyndelse starter fint for os.

Vi kommer ud som aftalt med stor energi og lyst på at spille fodbold. En hurtig scoring til os, og så er vi ellers igang. Marienlyst begynder derefter at spille på kontra med deres meget hurtige angriber, og det rammer vores 3 folk nede i bagerste kæde. Før vi får set os om, så banker Marienlyst tre-fire hurtige mål ind, hvilket gør mega ondt på vores spil. Trænerteamet kan godt se, at der er brug for ændring i formationen. Det hjælper på vores spil, og vi får skabt mange gode chancer, dog lykkedes vi ikke med at få puttet den ind. Marienlyst score så igen lige inden pausen, hvilket så giver et pauseresultat på 1-5 til Marienlyst.

Trænerteamet har stor fokus på vores noget omtumlet drenge, og vi aftaler, at vi starter fra 0-0 ind til anden halvleg. Det var for at give et håb om, at vi kunne vende det her resultat, og måske vinde anden halvleg.

Vi træder ind på banen til anden halvleg, og drengene har fået mere tro på det igen. Det starter igen godt med chancer til os, men vi har stadig svært ved at finde målet. Efter at have kæmpet hårdt, så begynder skavanker at vise sig hos nogle af drengene, og så bliver det en rodet affære i kampen. Marienlyst får flere “nemme” mål igen. Vi giver ikke op, og bliver ved med at komme med noget offensivt. Det lykkedes for os mod slutningen af kampen af score en kasse mere. Drengene kæmpede flot til sidst, og gav deres bedste.

Kampen endte 2-9 til Marienlyst, hvilket jo er et overvældende skidt resultat og på mange måder skuffende. Vi møder simpelthen et bedre hold denne gang. Man vil nok mene, at vi falder total fra hinanden og fejl bliver begået fra både trænere og spillere. Det tog vi en snak om efter kampen, og her var der plads til at man kunne ytre sig og diskutere situationer fra kampen. Vi bliver enige om at lære af vores og fejl, og vi går fra kampen med lysten til at spille vores næste hjemmekamp på søndag.

Luk