Menu

U14 liga 5 i test mod Søndersø

image
Jesper Eriksen
27. januar 2025 kl. 07:18

Liga 5-holdet spillede i dag testkamp hjemme mod Søndersø.

Igen var der spilleminutter til flere spillere med begrænset kamperfaring, mens der var assistance oppefra på målmandsposten.

Søndersø kommer bedst fra start. De har en håndfuld gode spillere, der er dygtige til at finde hinanden, som sætter os under pres. Ofte bliver vi også selv passive og står for langt fra vores modstandere.

Vi formår dog i høj grad at holde stand, og truer også i enkelte tilfælde den modsatte vej. 0 - 2 ved halvleg.

Søndersø sparer undervejs nogle af deres bedste spillere og sammen med en bedre fight fra vores side, bliver 2 halvleg en mere lige affære.

Vi formår i højere grad at true deres mål, hvilket både udløser et "næsten debutantmål" samt en flot scoring fra distancen.

I den anden ende kommer Søndersø også til en del chancer, men fight, gode redninger og manglende effektivitet fra Søndersøs side begrænser antallet af indkasserede mål til 2, så det hele slutter med et 2 - 4 nederlag.

Alt i alt en ok indsats af drengene, hvor vi momentvis formår at finde den rette tænding og de hurtige afleveringer, der kan gøre os farlige frem ad banen.

Luk