U13 til Øens Hold efterår 2024

Fredag:
Liga 6 holdet spillede fredag mod Nr. Aaby liga 6. En tæt kamp vi desværre taber 0-1.
Kampen var helt lige og kunne lige så godt have endt uafgjort, eller med os som vinder, men alt i alt en god kamp.
Liga 4 holdet skulle prøve 11-mands for første gang. Det blev mod MG & BK liga 2A, så vi kom på en hård prøvelse.
Drengene løste dog opgaven med bravur. Vi taber 1-3, men det er virkelig godkendt mod en modstander 3 rækker over os selv.
Lørdag:
Liga 6 holdet startede mod Marienlyst liga 4 og taber 1-4. Vi møder simpelthen et hold fra højere række, men drengene gav aldrig op. De kæmpede og prøvede hele tiden at gøre det vi har øvet og aftalt. Alt i alt en god kamp.
Liga 6 spillede sidste kamp på dagen mod Vestegnens Bold Akademi. Et hold der vel nok svare til liga 4 på Fyn. En hård kamp, hvor vi var lidt efter de andre i tempo og handling, men drengene gav aldrig op. De kæmpede med alt de havde og der er ikke andet en ros til dem for indsatserne hele dagen.
Liga 4 startede dagen mod Herning Fremad liga 2B. En meget lige kamp, hvor Herning dog er mere på bolden end os. Herning brænder en kæmpe chance, mens vi brænder 2 chancer der på en god dag godt kunne have givet mål. Vi taber 0-1 i en tæt kamp.
Liga 4 sluttede dagen mod Himmelev-Veddelev. Endnu et hold der svarer til Liga 2 niveau.
Vi får desværre en stort nederlag på 1-8, da vi ikke kan følge med farten. Drengene skal dog have ros for aldrig at give op.
Søndag:
Liga 6 spillede søndag morgen mod Hareskov IF. Et blandet hold med både liga 2 spillere og liga 5 spillere.
Det blev en svær kamp, men drengene kæmpede og gjorde rigtig mange ting rigtigt. Den ender desværre 0-5.
Liga 4 spillede søndag middag mod Kristrup BK. Endnu et top liga 2B hold skulle vi op imod søndag. Det holdte hårdt og vi havde svært ved at komme langt frem i banen, men man begyndte at se tegn på noget godt spil der kan arbejdes videre på.
Den ender 0-4, men igen er der ikke andet end ros til drengene.
Begge hold har fået en super tur socialt og haft det sjovt og godt sammen.
Så virkelig fed tur socialt. Kampene var svære, men drengene har taget godt imod det og syntes det har været fedt at blive matchet mod nogen der har spillet langt højere niveau end dem selv.