Menu

U13 Liga 4 hjemme mod rækkens tophold fra Skårup.

image
Jesper Eriksen
20. oktober 2024 kl. 15:51

U13 Liga 4

OB – Skårup IF (2-2) 2-3

 

Dagens kamp var mod rækkens absolutte tophold, som inden kampen havde vundet alle 8 kampe de havde spillet med minimum 2 mål og en samlet målscore på 54-8.

Så vi vidste der ventede en svær kamp.

Fokus punkter:

- Få berøringer

- Tålmodighed

- Sidde tæt i vores markeringer

  1. Halvleg starter vi desværre med at sjuske en del. Mange dårlige beslutninger på bolden og dårlige afleveringer giver os dårlige betingelser for succes.

Det resulterer også i 2 mål til Skårup som inden der var spillet 11 minutter var foran 0-2.

Men så begyndte vi at finde vores spil og overholde vores aftaler.

Vi får flyttet bolden rundt, spillet tålmodigt og får vendt spillet.

Det resulterer i et hjørnespark efter 15 minutter, hvor Frederik flot header bolden i kassen.

Herefter fortsætter vi med at sidde på spillet og Skårup truer os kun på lange bolde oppe på deres virkelig dygtige angriber, men selv her blev de ikke rigtig farlige.

Vi presser på og på halvlegens sidste spark udligner vi til 2-2.

Virkelig fortjent sådan som kampen var forløbet.

  1. Halvleg starter meget i samme stil som de sidste 20 minutter i første halvleg. Vi sidder på bolden, mens Skårup ofte sparker den langt op til deres angriber.

Vi får også skabt flere halve og nogle 100% chancer, men desværre brænde vi chancerne.

  1. halvleg får Skårup dog bedre fat og kampen bølger meget frem og tilbage, dog med et lille overtag til os. Vi dribler i denne periode lidt for meget i stedet for at bruge hinanden og det gjorde bare spillet i denne periode ikke var lige så godt.

Desværre sker der det som ikke måtte ske og til allersidst med måske 1 minut tilbage scorer Skårup efter vi går skævt til bolden i forsvaret.

Kampen slutter 2-3 i Skårups favør.

Drengene var virkelig skuffede over resultatet og det kan vi trænere godt forstå.

Det var klart sæsonens bedste kamp målt på indsats og modstanderen vi var oppe imod.

Der skal ikke andet end lyde en kæmpe ros til drengene for arbejdsindsatsen hele kampen i gennem.

MOTM: Valdemar Krogh

 

Luk