U13 liga 3 med flot regnvejrssejr over Middelfart
U13 Liga 3
MG & BK 3 - 6 OB (2-3)
Søndag stod den på oprejsning for liga 3 efter en ærgerlig sæsonåbning i sidste weekend.
Fokuspunkter:
- Snak med hinanden
- Genpres
- Dybdeløb
- Halvleg starter elendigt. Vi er slet ikke tændte i duellerne og kan ikke håndtere bolden ordentligt de første 10 minutter på den våde bane.
Helt fortjent kommer hjemmeholdet derfor foran 2-0 indenfor 10 minutter.
Herefter vågner drengene op. Vi begynder at tage ansvar, snakke sammen og går højere op på banen i vores pres.
Vi får flyttet bolden og løbet for hinanden og scorer også 3 flotte mål inden pausen og kunne have scoret yderligere et par stykker med mere skarphed.
I pausen bliver vi enige om at vi bare skal fortsætte som vi sluttede halvlegen.
Og det må man sige at drengene gjorde.
2-3 blev til 2-6 efter flere flotte opspil, gode driblinger, flotte afslutninger udefra og gode spil næsten helt ind over målstregen.
Til sidst får MG & BK reduceret på straffespark, men tættere kom de aldrig på flere mål.
Alt i alt en virkelig stærk sejr og måde at slå tilbage på.
Sejren var på ingen måde for stor og kunne sagtens have været større målt på chancer og spil.
Alt i alt en kamp, hvor vi næsten lykkes til punkt og prikke med alle 3 fokuspunkter, men hvor vi altid kan blive bedre.
MOTM: Frederik for en klassekamp i forsvaret.