Menu

U13 Liga 2 i tæt opgør

image
Jesper Eriksen
05. oktober 2023 kl. 03:25
1 point med hjem fra Sydfyn

U13 Liga 2

Svendborg - OB 0-0

 

Onsdag aften skulle vi møde Svendborg, som vi har stor respekt for. Svendborg, som har klaret sig godt ind til videre i ligaen. Vi forventede derfor et rigtig svært opgør.

 

Fokuspunkter:

- Skub op igennem midten når modstanderen har bolden på egen banehalvdel for at lægge pres.

- Vi skal turde at spille med bolden, og vores målmand skal bruges som spilstation.

- Stå smalt med vores kanter, og pres udad.

- Stå tæt i alle dueller, og vær klar i alle situationer.

 

  1. Halvleg mærker vi, at Svendborg er et spillende hold, og de vil gerne bevare bolden på græstæppet. De spiller den ud fra målmanden konsekvent, og deres kanter trækker de dybt. Vi skubber op igennem midten, og Svendborg har svært ved at finde løsningen, da de rammer en mur i midten konstant. Vores to forreste presser deres udspil, og 3 gange opsnapper vi bolden, men deres målmand står en rigtig god kamp, og redder Svendborg mange gange både i 1. - og 2. halvleg. Midt i kampen får vi et gult kort, og har 5 min. med 7 mand. Svendborg kommer længere frem på banen, men drengene knokler, og det bliver aldrig farligt.

 

  1. Halvleg kommer Svendborg lidt bedre fra start, og spiller mere med på vores banehalvdel. Vi skifter de trætte ud, og får igen skubbet frem, så vi presser med 2 spillere i front. Igen er det lige ved at gå galt for modstanderen når de mister bolden nede omkring eget felt. Med flere store chancer er vi uheldige ikke at komme i front på tavlen. Et hjørnespark, hvor vi desværre ikke får ordentligt træf bolden, og målmanden redder akkurat på stregen. Svendborgs frustrationer lyser ud af dem, da de ikke kan finde momentum i deres opspil, fordi vi står højt i vores pres. Desværre fløjter dommeren, og vi står med en fornemmelse af, at vi skulle have vundet med mindst 2 mål.

 

Vi trænere kigger på drengene i dag, og kan se, at dette er klart vores bedste kamp indtil videre. Drengene er begyndt at skabe relationer på banen, hvilket gør, at vi tør at spille, og selvtilliden lyser ud af dem. Drengene mærker en ro, da taktikken virker for dem, og aftalerne på banen er intakte. Vi står bund solidt defensivt.

 

Drengene kommunikerer selv deres pres frem.

Svendborg har stort set ikke en chance eller skud på mål i hele kampen. Selvom Svendborg har bolden mest, så er vi tålmodige og venter på at stikke til modstanderen. Uheldigt, og med mere kølighed havde sejren været i hus.

Stor ros til drengene for at spille fodbold både med fødder og hjerne i dag.

Luk