Menu

U13 drager til Germany Cup 2026 i Brahmsee

image
Jesper Eriksen
21. maj 2026 kl. 08:56
I weekenden den 5.-7. juni

I weekenden den 5.-7. juni tager vores U13-hold turen til Tyskland, når de deltager i Germany Cup 2026 i Brahmsee.

En spændende international weekend venter både på og udenfor banen, hvor spillerne skal måle sig med stærke modstandere og samtidig få en masse gode oplevelser sammen som hold.

Turneringen afvikles hos TuS Nortorf på sportsanlægget i Nortorf, hvor der hele weekenden vil være masser af aktiviteter og underholdning omkring kampene.

Bla. fartmåler, hoppeborg, luftfodboldbane og fodboldtennis mellem kampene.

 

Program for weekenden

Fredag

  • Ankomst og aftensmad
  • Åbningsceremoni kl. 19:15
  • Nationalsange og åbningskampe

Lørdag

  • Morgenmad
  • Turneringsdag 1
  • Underholdning og fritid
  • Aftensmad

Søndag

  • Morgenmad
  • Turneringsdag 2
  • Præmieoverrækkelse

Turneringen spilles over både lørdag og søndag, hvor alle kampe dømmes af officielle forbundsdommere.

Der er mindst 10 hold med i årgangen, alle placeringer spilles færdige, og hvert hold får samme antal kampe gennem weekenden.

 

 

OB’s U13-hold kommer i pulje med:

  • Blau-Weiß 96 Schenefeld 1
  • SG Welper
  • SG Padenstedt
  • Odense BK

Det bliver en weekend med masser af læring, sammenhold og international erfaring for drengene, som får mulighed for at repræsentere klubben udenfor Danmarks grænser.

Vi glæder os til at følge holdets oplevelser og kampe i Tyskland.

Luk