U 15 liga 4 vinder en svær kamp med masser af modgang.

U 15 liga 4
Tåsinge - OB 2-4
Tirsdag aften drog U 15 liga 4 til Tåsinge.
En kamp som blev præget af vores egne fejl. 2 gule kort, et straffespark imod os som vi kunne have undgået hvis vi havde holdt vores aftaler i omklædningsrummet.
Tåsinge kommer foran 1-0, det gav dem tro på et godt resultat, og kampen bliver op ad bakke. OB tilspiller sig til masser af chancer, men ind ville bolden ikke og vi trænere fornemmede det voksende mismod over kampens gang.
Asger scorer til 1-1 så var troen tilbage, men nej, igen laver vi en ukoncentreret fejl nede i forsvaret Tåsinge får fod på bolden og en af vores spillere redder bolden på stregen med hånden, straffespark og gult kort.
Tåsinge scorer til 2-1 så var vi tilbage i mismod og manglende tro på egne evner.
I halvlegen blev der talt med store bogstaver fra os trænere, vi måtte minde spillerne om hvad deres målsætning er at rykke i liga 3, det gør vi ikke hvis vi taber denne kamp.
Alle spillerne gav håndslag på at vi skulle spille bedre, kæmpe mere, i det hele taget gøre det bedre end i 1 halvleg og minimere vores fejl.
2 halvleg starter vi med 10 mand og Rasmus scorer et energimål mens vi stadig var 10 mand.
Nu begyndte mismodet at forsvinde, vi begyndte at spille bedre.
Da vi bliver 11 mand igen sender vi Asger op i angrebet igen sammen med Furkani en en 4 4 2 diamant, istedet for 4 2 3 1.
Vi får et frispark, Jakob Sten tog det fandt Furkan som iskoldt udnyttede chancen.
Jublen var stor og nu var troen på sejr tilbage. Men men ak ak ak, endnu et gult kort, nu skulle der kæmpes igen.
Asger ryger ned som højre back, Furkan igen alene på toppen.
De 3 indskifter var brugt og på bænken sad småskadede spillere, så OB kæmpede med alt. Forløsningen kom, Furkan får en friløber og scorer sikkert.
Sejren kunne køres hjem med 10 mand på banen.
Med en klog træners ord vil jeg citere, Ingen modstander er sværere end den næste.
Næste kamp søndag kl 14.00 mod Rudkøbing.