Topopgør i U13 Liga 3

Det var Liga 3-rækkens to stærkeste hold, der stod over for hinanden i søndags kamp om 1. pladsen på Marienlystcentret.
Kampen markerede samtidig vores 1. kamp i 2. turneringshalvdel.
Kampen starter i et højt tempo med mange nærkampe og løb om bolden.
En klar forbedring fra 1. kamp mod Marienlyst hjemme, hvor vi var meget på hælene i starten af kampen.
Ligesom sidst er vi igen skarpest i felterne og kommer på 1 - 0 tidligt i kampen på et omstillingsmål.
Herefter følger en periode, hvor Marienlyst er mest på bolden uden rigtig at få skabt nogle farlige situationer mod vores defensiv, der igen i dag står stærkt.
I den anden ende er vi igen effektive og scorer yderligere 2 omstillingsmål til halvlegsresultatet 3 - 0.
I 2. halvleg kommer vi stærkt ud.
Vi får trukket tempoet ud af kampen, mens vi defensivt får forstyrret Marienlyst´ stærke positionsspil.
Som halvlegen skrider frem lykkes det dog Marienlyst at få etableret et pres, hvilket også giver bonus i form af en reducering til 1 - 3.
Mere bliver det dog ikke til, så efter en rigtig herredyst lykkes det os at befæste 1. pladsen med en vigtig udesejr over altid stærke Marienlyst.