Menu

To straffespark og sen offensiv sikrer vigtig OB-sejr

image
Jesper Eriksen
29. april 2026 kl. 22:08

U15 Liga 3

OB - Langesøegnens FF 4-1 (2-0)

På en onsdag aften tog vi imod Langesøegnens FF. Hverdagskampe kan godt være krævende, men vi var klar til opgaven.

Inden kampen havde vi fokus på modstanderens spillestil, særligt deres brug af lange bolde. 

Vores egen plan betød højt pres og et mål om at holde spillet på deres banehalvdel.

1️⃣ 

  1. halvleg startede med gode takter fra vores side. 

Vi fik hurtigt tilkæmpet os to straffespark, som blev sikkert omsat, og dermed bragte vi os foran 2-0 tidligt i kampen. 

Herefter blev kampen mere hektisk og en smule rodet, men vi formåede stadig at holde gang i bolden og bevare kontrollen frem mod pausen.

I pausen talte vi om, at vi skulle tilbage til vores aftaler og fokus. Det ville blive afgørende for kampens udfald.

2️⃣

  1. halvleg startede dog lidt uroligt. 

Vi lavede nogle personlige fejl, som gav modstanderen momentum, og på et hjørnespark fik de reduceret til 2-1. 

Det krævede, at vi igen fandt os selv og fik styr på spillet.

Først i kampens sidste kvarter fik vi for alvor sat Langesøegnens FF under pres. 

To flotte scoringer fra vores offensive spillere lukkede kampen og sikrede en fortjent 4-1-sejr.

 

Det er en kamp, vi står tilbage med lidt blandede følelser omkring. 

Vi er ambitiøse og ved, at vi kan præstere endnu bedre og skabe flere mål. 

 

Samtidig tager vi tre point og arbejder videre med de ting, der ikke lykkedes optimalt.

 

En vigtig sejr og endnu et skridt i den rigtige retning.

Luk