Stor forløsning i Svendborg
U16 Liga 3
SFB - OB 1-7 (1-5)
Fokuspunkter til dagens kamp:
✅ Være skarpe på afslutninger
✅ Sidde tæt i duellerne
✅ Være klar fra start
Til dagens kamp havde vi revanche til gode fra årets første ligakamp hvor vi tabte 6-1 hjemme til Svendborg.
Spillerne var klar fra første fløjt og de første minutter var meget lige.
Vi kommer foran 1-0 men kort tid efter udligner Svendborg.
Indtil vi får scoret til 2-1 bølger det frem og tilbage, men derefter sætter vi os fuldstændig på kampen.
Vi fører 5-1 ved pausen og alle virker godt tilfredse med resultatet.
Det betyder at vi kommer lidt sløset ud til anden halvleg og kampen bliver lidt på Svendborgs præmisser, dog uden at de scorer.
Takket være en redning på straffe af vores målmand.
Vi kommer lidt op i gear igen til sidst og får scoret til 6 og 7-1.
Konklusionen er at vi var meget effektive i dag i forhold til sidste kamp.
Træneren var supertilfreds med dagens indsats.
Specielt fordi han selv oprindeligt er fra Svendborg.
Vi har nu 3 sejre og 2 uafgjorte i de sidste 5 kampe 💪