Stærk indsats uden belønning mod Issø
U15 liga 5
OB - IssøF16 1-2 (0-1)
Liga 5 holdet spillede søndag hjemme med IssøF16.
Første opgør mod dem var dramatisk og endte 1 - 1, så der var lagt i kakkelovnen til en tæt og intens dyst.
V kommer ganske godt fra start og får tilspillet os et mindre overtag.
Vi kommer til både et par halve og et par 100 % chancer - desværre uden at få scoret.
I den anden ende får Issø tilspillet sig et par chancer på omstillinger og lykkes med at score på den ene af dem - 0 - 1 ved halvleg.
Vi kommer også ganske godt ud til anden halvleg, hvor det også lykkes os at få udlignet. Desværre kommer Issø hurtigt derefter på 2 - 1 i en periode af kampen, hvor vores organisation er lidt i opbrud.
Vi får dog hanket op i selv og får lagt et godt pres på Issø i den sidste del af kampen, hvor vi også får skabt tilstrækkeligt med chancer til at komme tilbage i kampen.
Herorisk fight og en stærk målmandspræstation hos Issø gør dog, at der ikke bliver scoret yderligere, så vi lidt ufortjent ender med at gå fra banen uden point.
Alt i alt en godkendt indsats af drengene både i forhold til indstilling og samspil i en kamp, hvor spil og chancer normalt ville udløse minimum det ene point.