Solid holdindsats sikrede fortjent 2-1-sejr i Frørup
U14 Liga 5
FC Østfyn - OB 1-2
Vi var tirsdag aften på besøg i Frørup, hvor vi skulle have en revanche fra hjemme kampen.
Fokus:
✅ Med bold: skabe spilmuligheder
✅ Uden bold: stå rigtigt i kæderne
Drengene virker tændte og klar til at give alt for en god kamp, vi er klar fra første minut og er mere på bolden.
Vi få bygget op med fint opspil, men mangler lige det sidste til at få scoret.
FC Østfyn har spillere som er fysisk stærke og har også fart, gode relationer og spiller virkelig godt.
Men OB drengene viser at man ikke skal slå os 2 gange på en sæson, med en meget solid indsats fra alle.
Vi kommer uheldigt bagud efter 7 min med et selvmål, men her sker det at drengene rejser sig og yder mere, vil mere og kæmper røven ud bukserne.
Spillet er godt hele vejen igennem kampen og vi få udlignet 5 min senere, med et flot opspil, hvor Lucas sparker den køligt i mål.
5 min senere får vi et flot mål af Emir og nu er vi det bedre hold i lang periode.
Som vi vidste på forhånd var vi bedre med bolden, og så længe vi kunne holde dem fra kontra kunne vi komme hjem med alle 3 point.
I pausen får vi snakket om hvad vi har gjort godt og at det skulle vi fortsætte med, gå ind i alle dueller 100%.
Vores mål for anden halvleg var at holde dem væk fra chancer og det lykkedes os, stort set hele anden halvleg og vi var gode til at holde på bolden, spille på få berøringer og løbe uden bold.
Kæmpe fortjent resultat og ros til drengene for at påtage sig opgaven med den vilje.
Villads debuterer som målmand og står meget flot kamp, med en enorm vigtig redning sidst i kampen.
FC Østfyn redder også en gang på målstregen.
MOTM
Louie