Søndag fik U17 besøg af Aarup til sæsonens femte kamp.
 
                    
U17 Liga 3
OB - Aarup BK 3-0
Trods flere afbud i både midterforsvaret og på midtbanen, hvilket betød debut til flere spillere, leverede holdet en solid præstation, der sikrede en fortjent 3-0 sejr.
Fokuspunkter før kampen
✅ Tage ansvar
✅ Aggressive i presspillet
✅ Kynisme foran mål
✅ Højere forventninger til os selv og hinanden
⬆️ Første halvleg
Vi fik en rodet start på kampen og spillede under niveau i længere perioder.
Teknikken svigtede for ofte, og vi lavede unødvendige personlige fejl.
Alligevel formåede vi at skabe chancer, og efter ca. 15 minutters spil bragte Krishna os foran 1-0 på en stikning, der blev rettet af en Aarup-spiller.
Kort efter var vi tæt på at udbygge føringen, da vi ramte overliggeren på et hjørnespark.
I pausen fik vi talt om at træffe bedre beslutninger og at bevæge os mere uden bold.
⬆️ Anden halvleg
Efter pausen viste vi, hvorfor vi ligger nummer ét i rækken.
Vi leverede en af sæsonens bedste halvlege med flere gode sekvenser og farlige hjørnespark.
Luka udbyggede føringen til 2-0 på et frispark, der sejlede mod bagerste stolpe.
Keeperen blev snydt, da to OB-spillere mislykkedes med at ramme bolden med hovedet, og bolden gik direkte i mål.
👍 Ugens træning havde haft fokus på fase 2-3 samt 1v1-situationer, og det bar frugt i anden halvleg.
Vi udfordrede Aarups backs gentagne gange og kom flere gange til baglinjen.
Netop det spil førte til 3-0-målet
Krishna satte sin mand på kanten, spillede et cut back ind i feltet, og en Aarup-forsvarer sendte bolden i eget net.
Defensivt stod vi samtidig stærkt og tillod ikke Aarup at skabe reelle chancer.
⚽️ Kampens spiller: Storm Bruun
