Sejr på Færøvej til U14 liga 2

U14 Liga 2
Middelfart - OB 0-2
Søndag spillede liga 2 mod Middelfart på udebane, som vi kender rigtig godt.
Middelfart, som vi ved aldrig giver op, og ofte skal spille sig ind i kampen, og som har voldt os problemer før i de døende minutter.
Der for var det vigtigt at finde vores mentale zone fra kampstart, og holde fokus i hele kampen.
- halvleg starter jævnbyrdigt. Middelfart giver os god modstand, og de er godt med i kampen.
Efter 10 min. ligger vores kant en giftig bold tværs ind over banen, som går videre til vores angriber, der dribler uden om deres målmand 0-1. Vi er oven på og har nogle gode muligheder for at avancere, men Middelfart er heldige. Middelfart får ligeledes et par frispark foran feltet, som vores målmand tager sig flot af. Et snedigt spark udefra rammer ydersiden af vores stolpe. Det hele er en rodet affære, men drengene fungerer godt kaos, og vi holder hovedet koldt til pausen.
- halvleg bliver mere på vores præmisser. Middelfart er trukket længere tilbage, og virker trætte efter fysisk 1. halvleg. Spillet er stadig præget af mange fysiske dueller. Vores velspillende forsvar holder Middelfart fra store chancer hele halvlegen, og vi selv, har flere muligheder med skud udefra, og især et skud på stolpen, som havde fortjent bedre. Vi skifter en ny angriber ind, som i først aktion løber fra modstanderens forsvarsspiller, og ligger den ind bag deres målmand 0-2. Herefter bliver sejren roligt kørt hjem.
Ikke vores bedst spillende kamp, men en fortjent sejr, der viser, at arbejdsindsatsen betaler sig.
Drengene går til vaflerne i alle aktioner, og det lønner sig.