Sejr i overtiden og 3 point på kontoen

U14 Liga 2
OB-Stensballe 2-1 (1-0)
1.Halvleg fornemmer vi, at det bliver svær kamp som det plejer mod Stensballe.
Vi har svært ved at holde bolden i egne rækker, da Stensballe er tændte, og klar fra start.
Vi virker derimod lidt sløve, og har måske undervurderet vores modstander.
Stensballe er konsekvente, da de smider lange bolde frem for at skubbe spillet op på vores banehalvdel.
Det bliver en rodet kamp, plaget af mange frispark, da dommeren ofte fløjter for skub i ryggen.
Stensballe brænder straffe efter en flot redning af vores målmand og på en hurtig kontra er det pludselig os, som kommer foran 1-0, selvom vi ikke helt kan få spillet til at fungere.
Stensballe presser os halvlegen ud, men de kommer aldrig rigtig frem til nogle store chancer.
2.halvleg starter heldigvis anderledes, og vi får mere gang i vores pasninger.
Med nogle gode offensive aktioner ser det nu ud til, at vi er oven på.
Vi er tæt på at bringe os foran flere gange, som det så tit sker når man ikke selv scorer, så fik Stensballe et frispark tæt ved midten, som bliver lagt højt ind i feltet “1-1”, og det føles bittert, da momentum lå hos striberne.
Stadig mange frispark bliver begået for en hånd i ryggen, hvilket slår spillet lidt i stykker, og Stensballe får mulighed for mange dødbolde, som vi heldigvis afværger.
Vi nærmer os modstanderens mål, men virker trætte.
Alligevel finder holdet noget ekstra de sidste 10 min. Og får lagt tryk på, og har nogle gode muligheder, men desværre er det stolpe ud.
I 4 min. i overtid bliver en høj bold lagt hen over Stensballes forsvar, og vores kant spiller den på tværs til vores angriber, som prikker den ind til slutresultatet 2-1.
Dommeren fløjter af lige efter.
Flot, at drengene kæmper kampen ud trods en svær dag.
En kamp vi skal lære af, da vi skal være mere klar fra start. Stensballe, som også spiller en flot kamp, gør det svært for os med lange bolde, og deres spillere, som indbyrdes bytter plads midt i kampen, hvilket forvirrede os lidt.
Dejligt med en kamp, hvor det endelig er os som oplever at score i sidste minut, hvor vi 3 gange før har oplevet det modsatte. Det giver selvtillid, at det godt kan betale sig at kæmpe til det sidste.