Sejr i første kamp for Liga 2

U15 Liga 2
Stensballe - OB 1-3
Onsdag aften var det blevet tid til vores første turneringskamp på udebane mod Stensballe. Drengene havde glædet sig til at spille kamp igen, og var en smule nervøse inden kampstart. Stensballe er et velorganiseret hold, som vi før har haft problemer med. I dag var ingen undtagelse.
Første halvleg starter, og begge hold går til den i duellerne.
Stensballe har et lille overtag i kampen, og spillet foregår mest på vores banehalvdel, da vores afleveringsspil ikke fungere. Det bliver dog en halvleg uden de store chancer, et enkelt skud fra vores angriber, som går forbi mål.
Anden halvleg kommer vi godt ud. Vi har flere pasninger i vores spil, og Stensballe virker trætte.
Vores angribere går sammen i pres, og vrister bolden fra Stensballes forsvarsspiller, efterfulgt af et køligt spark i venstre side af målet 0-1 til OB.
Vi har godt styr på kampen, men Stensballe slår kontra, og får et indlæg i venstre side. Uheldigt rammer vores målmand og forsvarsspiller sammen, reducering til 1-1 på selvmål. Vi kommer dog hurtigt op i modstanderens felt igen. Efter hjørnespark opstår der tumult, og vores 10’er sparker den ind i venstre side af målet til 1-2 til OB.
De sidste 10 min. er hektiske. Stensballe lægger lange bolde frem i vores felt, som vi gentagende gange afværger.
På en kontra får vi en friløber, men en flot redning af deres målmand holder dem inde kampen. Stensballe skyder alle mænd med frem på hjørne, inklusiv deres målmand. Vi afværger, og sætter en kontra i gang. Stensballes målmand når akkurat tilbage med en glidende tackling for at forhindre et mål til OB. Igen får de hjørne i de døende minutter, og igen clearer vi bolden ud af eget felt. Denne gang når Stensballe ikke med hjem, og vores 10’er kan ligge den på tværs til vores angriber til slutresultatet 1-3.
En super kamp af drengene, hvor det er tydeligt, at vi vinder kampen ved at tro på tingene fra start til slut. En rigtig god defensiv indsats, hvor modstanderen stort set ikke har et skud på mål. Godt gået drenge!