Menu

Sådan sejr 3 point 👍

image
Jesper Eriksen
12. juni 2024 kl. 07:03
U13 liga 3 med forløsende sejr over Aarslev

U13 Liga 3

OB - Årslev 5-3 (4-0)

 

U13 liga 3 spillede tirsdag aften sidste kamp i turneringen.

Det har været et rigtig udfordrende halvår i den jyske række, hvor vi virkelig har mødt nogle stærke hold. 

Både teknisk gode hold, men også hold med en masse fart og især fysik.

 

Det havde inden dagens kamp udmøntet sig i 1 point, et ekstremt højt antal brændte chancer og flere rigtig tætte kampe mod alle rækkens hold.

 

Derfor skulle der i dag findes det rigtig gode spil frem, hvis vi skulle slutte sæsonen flot af.

 

Dagens fokuspunkter:

- Turde udfordre når man fik 1v1 chancer

- Kæmpe for hinanden

- Spil hinanden bedre

 

Vi starter som lyn og torden og inden der er spillet 15 minutter står der allerede 3-0 til de blå og hvide striber.

Først et vanvittigt flot langskudsmål fra 25-30 meter af Storm, som ser målmanden er gået for langt ud af sit mål.

Så et flot pres der udmønter sig i et mål fra kort afstand af Ada og det tredje er flot hurtigt spil, hvor Jeppe spiller en bold i dybden til Emil, som flot får scoret.

4-0 skulle det også blive inden halvlegen med et flot skud fra kanten af feltet af Emil efter rigtig flot opspil af Adam og Elias G.

 

Alt i alt en næsten perfekt første halvleg. Dejligt hurtigt spil, ofte med 1-2 berøringer. Løb for hinanden og samtidig turde udfordre sin direkte modstander 1v1.

 

Anden halvleg bliver noget mere rodet

Vi skifter rigtig meget ud hele tiden for at alle får så meget spilletid som muligt, men det ødelægger rigtig meget rytmen i spillet.

Det resulterer i at Aarslev kommer på 4-2 i et par situationer, som vi nok godt kunne have undgået.

Mere spændene skulle det dog ikke blive, for vores målmand så flot et godt løb af Emil og med et godt udspark fik han sendt ham i dybden også stod der 5-2.

Aarslev får reduceret igen til 5-3, men tættere kom de ikke.

 

En rodet anden halvleg som vi taber 1-3, men vi har mange halve chancer vi burde have gjort større og burde have scoret et par flere gange i anden halvleg.

 

Men kæmpe ros til drengene for kampen som helhed. En flot sejr, hvor der virkelig blev vist kampgejst, mod og spillelyst. 

 

Sådan skal det gøres 💪⚽

Luk