Rutsjebanekamp i Næsby endte med flot OB-comeback
U14 liga 3 ude mod Næsby
Næsby BK - 5 - 5 OB (5-2)
Fokuspunkt:
- Skabe overtal rundt på banen
- halvleg starter og vi er egentlig godt tændte og koncentrere.
Men som halvlegen skrider frem er det som om vi simpelthen mister koncentrationen og mangler vilje. Det giver Næsby plads til at spillet hurtigt kombinationsspil og få lagt nogle rigtig gode stikninger i dybden, hvilket resulterer i 2 hurtige mål. Selvom vi kort efter svarer igen scorer Næsby til stillingen 3-1 efter 15 minutter.
Vi får efter 28 minutter reduceret på et langskud, men herefter er vi igen ikke klar og efter et par gode afleveringer i dybden igen scorer Næsby 2 gange inden pausen til 5-2.
Vi får snakket med drengene og er enige om at nu skal vi ud og jagte i anden halvleg og finde en helt anden indstilling frem.
- Halvleg er meget bedre set med OB briller. Vi får sat og meget mere på spillet og lagt et godt pres højt i banen, hvor Næsby sjældent bliver farlige. De har lige 2 halvfarlige situationer, men ellers ikke noget.
Vi får reduceret til 5-3 efter 46 minutter ved et godt angreb, som Næsby ikke får clearet.
Herefter presser vi mere og mere på som halvlegen skrider frem og får efter 69 minutter reduceret til 5-4.
Grundet en del spilstop, så blev der lagt omkring 3 minutters tid til og det må man sige kom os til gode.
Endnu et flot opspil over venstre side resulterer i et klokkeklart straffespark på Joel, som Emir sikkert omsatte til 5-5 hvorefter dommeren fløjter af.
En rutsjebane af en kamp, hvor vi var decideret dårlige i første halvleg, men omvendt kom med en fantastisk indstilling i anden halvleg.
Så kæmpe ros til drengene for at rejse sig på den måde i anden halvleg og kæmpe sig tilbage og undgå et nederlag.
MOTM: Emir