Pointdeling i Oure
U17 Liga 3
Oure – OB 1-1
Tirsdag aften skulle vi igen gæste Oure,hvor vi skulle spille mod Oure (1).
Første halvleg var en meget tæt affære, hvor begge hold skabte chancer. Vi havde et stort overtag på midtbanen, men formåede desværre ikke at udnytte det.
Oure skabte de største muligheder, især når de overløb os på kanterne - heldigvis fik vi dog afværget de farligste situationer.
Første halvleg var præget af, at vores fase 1-spil ikke fungerede optimalt, hvilket betød, at vi ofte endte med at sparke langt.
I pausen talte vi om at undgå de lange bolde, komme tættere på modstanderne og holde bedre afstande mellem kæderne.
Anden halvleg startede med samme tendenser som første, hvor Oure begyndte at dominere spillet. De fik dog ikke scoret, da Mikkel stod en fremragende kamp i målet.
Vi fik til gengæld tildelt et straffespark, efter Krishna blev ramt i feltet. Hamilton eksekverede sikkert og bragte os foran 1-0.
Det stoppede dog ikke Oure, som pressede endnu mere på og havde mest af spillet. De blev snydt for et stort straffespark og skabte flere farlige chancer.
Vi reddede en bold på stregen, men fik ikke dækket op i anden omgang, og Oure udlignede til 1-1 efter et indlæg til en fri spiller.
I løbet af anden halvleg kæmpede vi med både skader og sygdom, hvilket gjorde, at vi blev mere presset og måtte skifte til en uvant formation.
Ti minutter før tid fik vi også et gult kort, som gjorde afslutningen endnu sværere. Alligevel kæmpede vi flot de sidste minutter og fik et vigtigt point med hjem fra Oure til Ådalen.
Kampens spiller: Mikkel