Menu

Perfekt kamp for U13

image
Jesper Eriksen
31. august 2024 kl. 12:54

U13 Liga 4 

OB - Højby S & G 10-0 (6-0)

U13 Liga 4 tog lørdag imod Højby i en kamp, hvor vi håbede på at se flot spil i mere end bare få perioder af kampen.

Fokuspunkter:

- Holde bredden

- Få berøringer

 

Kampen starter med os på bolden, hvor det hurtigt bliver tydeligt, at kampen vil foregå på vores præmisser, hvis vi spiller hurtigt.

Det lykkedes rigtig flot, hvor målene i første halvleg vælter ind.

6-0 ved halvlegen er ikke mål for meget denne gang.

 

Anden halvleg bliver der længere mellem de helt store chancer, men drengene viser ekstremt flot spil, hvor det flere gange er lige ved og næsten.

Vi skal vente næsten 15 minutter i anden halvleg på at få prikket bolden i kassen, men så kom der gang i målene og vi får scoret yderligere 3 gange til slutresultatet 10-0.

 

Drengene overholder i dag stort set alt vi havde snakket om.

Vi spiller langt det meste af kampen på 2-3 berøringer, vi får brugt bredden i banen, vendt bolden fra den ene til den anden side og vi får løbet for hinanden.

Den eneste kritik vi i dag kunne give drengene var at vi nogle få gange dribler lidt for meget mens vi kigger ned, i stedet for at kigge om der er en holdkammerat fri.

 

Alt i alt den klart bedste kamp vi har set fra drengene, hvor spillet hele kampen stort set er lige så godt som de bedste korte perioder fra de andre kampe.

 

MOTM: Villads

Luk