Menu

OB U16 smider sejren på hjemmebane

image
Jesper Eriksen
23. april 2026 kl. 07:19

U16 Liga 3

OB – Marienlyst 3-3 (2-2)

Hjemmekampen skulle onsdag aften spilles på en af vores græsbaner på Falen og som alle ved, så er græsbanerne jo ikke helt oppe i topgear nogen steder – det er heldigvis ens for begge hold som står overfor hinanden og betingelserne på denne årstid.

Fokusset til dagens kamp var fight, vilje og energi.

De første 20 minutter af kampen går også efter planen.

Vi kommer foran 1-0 efter mange chancer, derefter overlader vi initiativet lidt til Marienlyst og de kommer tilbage i kampen.

De udligner først til 1-1 på et dumt lavet straffespark og bringer sig lidt efter foran 2-1 på forsvarskiks af os – vi kommer igen på et straffespark kort før pausen

Vi får udlignet kort pausen på straffespark til 2-2.

Der bliver snakket i pausen om at nu skal vi steppe op og få lukket kampen og prøve at give noget mere kraft i vores pasningsspil.

Det giver bonus i starten af 2.halvleg hvor vi bringer os hurtigt foran 3 - 2 den føring holder vi igen cirka 20 min. desværre udligner Marienlyst til 3-3 fordi vi sover i situationen i forsvaret.

 

Med 12 minutter tilbage får Marienlyst 2 hurtige gule kort så vi i cirka 8 minutter er 2 mand i overtal det udnytter vi desværre ikke.

Vi tager et point med videre og så venter der en pokalkamp torsdag i ERI.

Luk