OB U16 Liga 2 vinder første hjemmekamp

På en rigtig efterårsdag lørdag d. 8. september spillede vi mod FC Fredericia. Drengene kom koncentreret ud af omklædningsrummet, og med klar idé om hvad kampen krævede af dem. Vi havde på et spillermøde aftalt, at tilskuerne altid skal sige efter at set os spille, at de drenge spiller som et hold, de spiller for at vinde og spiller god fodbold.
Efter kampen har jeg kun hørt fra tilskuere, andre træner og modstander, at vi spiller som et hold og spiller for at vinde. Vi var ikke så bekymret om god fodbold på en dag, hvor Fredericia også bød os op til dans.
Det som gjorde trænerne glade var, at drengene spillede det fodbold som virkede for os på dagen, og det var en meget kontrollerede defensiv. Så vi tæller ikke mere 2 skud fra distancen som muligheder til FC Fredericia.
Dette gør at vi vinder 3-1 på 3 mål af Gaarde samt flotte indsatser fra Anton og Bastian i offensiven. Der blev også løbet mange meter fra vores centrale midtbanespillere. Dejlig var det også at forsvaret kendte deres taktiske roller og ikke tillod modstanderen meget.
Nu glæder vi os til et spændende dobbeltopgør mod TPI, som vi først møder onsdag i OB, og allerede igen lørdag i TPI. Der bliver knald på mellem to gode hold.
mvh Rasmus og Søren