Nederlag til U13 i Dalum

U13 Liga 4
Dalum IF – OB 7-5 (2-2)
U13 Liga 4 med smalt nederlag til Dalum og en mand i undertal i 33 minutter
Fokuspunkter:
- Få berøringer
- Vende spillet
- Tålmodighed i spillet
- Halvleg starter meget jævnbyrdigt, med begge hold som tydeligvis gerne vil frem på banen og angribe.
Det resulterer i chancer begge veje, men i dag var vi bare lidt skarpere end Dalum.
Indenfor 10 minutter har vi scoret to gange til stillingen 0-2.
Dalum får dog reduceret til 1-2 på et fint angreb efter 20 minutter og herfra bølger det frem og tilbage.
Men efter ca. 27 minutter ændrer kampen sig fuldkommen.
En høj bold bliver grebet af vores målmand uden nogen modstandere rigtig tæt på, men han bliver bedømt til at stå en tand udenfor feltet og han modtager et rødt kort for dette.
Dalum får derefter udlignet direkte på frisparket til pausestillingen 2-2.
Et uafgjort resultat og udsigterne til 30 minutter med en mand i undertal gjorde at vi vidste det ville blive svært.
Det vidste drengene også.
- Halvleg var ikke mange minutter gammel før Dalum scorer til 3-2. Men hvor man godt kunne forvente at nu ville de trække fra, så bed vi i stedet fra os.
3-2 bliver hurtigt til 3-4 efter 2 flotte mål fra vores side.
Dalum får dog på grund af den ekstra mand på banen stadig skabt chancer og får også udlignet, inden vi igen tager føringen 4-5.
Dampen går dog lidt ud til sidst og Dalum får både udligner og kommer også foran og ender med at vinde 7-5.
Drengene får intet andet end ros for indsatsen i dag.
De kæmper virkelig for hinanden og gjorde alt hvad der var fysisk muligt. Især i betragtning af at der spilles ca. 33 minutter med 7 mod 8.
Alle kunne kigge hinanden i øjnene og sige de havde brugt alle kræfter de havde og gjort hvad de kunne.
Mere kan vi trænere heller ikke forlange.
MOTM: Holdet