Menu

Nederlag til topholdet

image
Jesper Eriksen
09. oktober 2025 kl. 16:24
U15 Liga 5

U15 Liga 5

OB – Skårup IF 1-5(0-0)

 

Onsdag aften hjemme mod topholdet Skaarup, der generelt har fået uddelt nogle gedigne kindheste til flere af rækkens hold herunder de andre tophold.

Vi gik dog til kampen med god motivation og glædede os til at møde en stærk modstander.

Kampen starter i et højt tempo, hvor spillet bølger frem og tilbage.

Skaarup vil gerne spille deres topscorer i dybden, men vi overrasker dem med godt presspil og hurtige kombinationer frem ad banen.

Vi kommer også frem til et par af de helt store chancer, mens vi i den anden ende er dygtige til at få bremset deres omstillinger.

I de sidste 5 minutter af halvlegen kommer vi under pres, men får redet stormen af. 0 - 0 ved halvleg.

Vi har brugt mange kræfter i 1. halvleg, og som 2. halvleg skrider frem, er det tydeligt, at Skaarup i højere grad end os formår at holde kadencen.

De får derfor tilspillet sig et overtag i spil og chancer, hvilket resulterer i flere flotte mål til udeholdet.

Omvendt formår vi kun at true i få tilfælde, men lykkes alligevel med en reducering sidst i kampen, som ender med en fortjent sejr til udeholdet på 1 - 5.

Alt i alt en kamp, hvor vi med afstand spiller sæsonens bedste halvleg. Vi formår på sin vis også at spille en mere end godkendt 2. halvleg, men da kræfterne begynder at slippe op, giver det Skaarup mulighed for at vise, hvorfor det er dem, der topper rækken.

Luk