Nederlag til Dalum for U14

U14 Liga 4
Dalum IF - OB
U14 spillede søndag ude mod Dalum IF.
En af vores sande ærkerivaler. Altid en kamp vi set frem til og håber på at vinde.
I efteråret slog vi dem 2-1 hjemme, en kamp hvor det ikke var det smukke spil der vandt men dem der tog det bedste udbytte af chancerne.
Dalum har her i foråret vundet samtlige kampe og lå derfor idag til at vinde uanset hvad, medmindre de tabte, så ville det være op til de resterende runders resultater.
Vejret lagde op til en solid omgang regn, men som kampen startede forblev det tørt, men den våde bane gjorde det svært for alle at kontrollere bolden og spillet.
Vi lægger rigtig godt fra start og alt spil foregår stort set på Dalums halvdel, men vi fumler med bolden en enkelt gang og laver en kæmpe fejl så Dalums angriber kan sparke den rundt/over keeper som var ude af feltet, på deres første angreb.
Spillet fortsætter som før med godt pres for os på deres defensiv, og omvendt holder vi skansen godt i forsvaret. Men Dalum skiftede en hurtig spiller ind som fik en lang bold og gjorde det til 2-0 lidt tid efter.
Vi går til halvleg med frustration over vi ikke er mere med i kampen på mål, idet vi har så meget spil og så mange chancer men vi tager ikke udbyttet.
Vi snakker om hvad der skal til for at ændre på det, samt satsede vi pengene og gik om til en 3-5-2 formation for at give os den ekstra mand offensivt.
Det gav også hurtigt pote da Asger sparker den sikkert ind til 2-1. Men som kampen går begår vi igen småfejl der koster os stort og kampen ender 4-1 til Dalum.
Et meget misvisende resultat. Men sådan er fodbold af og til. Vi manglede skarpheden og viljen i offensiven.
MOTM blev Jakob Steen, som spillede på forskellige positioner i dagens kamp, og leverede en høj standard hvor end han blev placeret.