Menu

Nederlag i sæson debut i Hobro

image
Jesper Eriksen
22. februar 2026 kl. 16:27
Hobro var stærke på hjemmebane

U15 Liga 1

Hobro-OB 4-3

 

Søndag morgen skulle vi mødes i Ådalen, da klubben havde arrangeret bus til vores første Liga 1-kamp ude mod Hobro.

 

Trods god stemning i bussen hele vejen til det nordjyske, så fornemmede vi en vis form for nervøsitet blandt drengene inden dagens kamp. 

En spændende første kamp mod et hold, som vandt liga 1 rækken sidste sæson.

 

Vores fokus var at komme godt fra start og arbejde hårdt!

 

Første halvleg går i gang, og OB er godt med kampen. 

Alle mand knokler med høj intensitet i en helt lige affære. 

Drengene får blod på tanden, da de fornemmer, at de sagtens kan være med. 

OB kreerer nogle store chancer med flotte skud, som går lige over mål, og en på overliggeren - desværre får vi ikke bragt os foran, så Hobros knivskarpe angribere er gode til at kombinere foran OB-målet, 1-0 til Hobro. 1 min. efter scorer Hobro igen, og drengene er for alvor sat på prøve mentalt.

 

OB mister ikke modet og klør på. 

En flot vending i Hobros felt efterfulgt af spark op i net taget 2-1. 

OB har fået selvtillid, men Hobro er et stærkt mandskab, og lader sig ikke påvirke. 

I sidste minut af halvlegen scorer Hobro med et spark på kanten af feltet, 3-1.

 

Anden halvleg er i gang, og OB kommer frem på banen. 

Hobro er dygtige i deres forsvarsspil, og læser de situationer, som holder os fra chancer. Alligevel får vi et frispark i venstreside, som bliver lagt ind i Hobros felt. 

 

Bolden dumper ned til vores angriber 3-2. 

Spillet bølger frem og tilbage. 

Hobro med et indlæg fra højre side, som deres angriber header flot i mål 4-2. 

Kampen udvikler sig til lange bolde frem og tilbage. 

Hobros forsvarsspiller rammer bolden med hånden i feltet - straffe! Vores angriber sætter den sikkert ind til 4-3. 

 

De sidste minutter er spændende. 

OB kaster alt frem og sender høje bolde ind i Hobros felt. 

Desværre udebliver udligningen og kampen ender 4-3.

 

En super kamp af drengene, hvor vi finder ud af, at vi godt kan være med dette niveau. 

Hobro er stærkt mandskab, og vi kan mærke at tempoet er skruet en tak op. 

Drengene knokler hele kampen, og selvom Hobro er mest på bolden, så truer vi dem konstant. 

En rigtig flot kamp over hele linjen, og selvom det ender med et nederlag, så kan vi bestemt være vores indsats bekendt. 

Flot drenge!

 

På lørdag gælder det første hjemmekamp, når FK Viborg gæster Ådalen lørdag kl. 15:00 - så kom i Ådalen og støt drengene.

Luk