Menu

Nederlag fredag aften til U15

image
Jesper Eriksen
07. marts 2026 kl. 06:48
En tæt kamp som Viborg vandt

U15 Liga 1

OB-Viborg 0-1 (0-0)

Fredag aften, skulle vi spille vores første hjemmekamp i liga 1 mod Viborgs akademi.

Efter et snævert nederlag på udebane mod Hobro, så ventede der endnu er svær kamp mod et stærkt Viborg-mandskab.

Første halvleg starter i et hæsblæsende tempo. Viborg er skubbet helt tilbage i eget felt, da OB aggressivt ligger højt i deres presspil. Viborg er kølige i deres opspil, og forsøger at kombinere sig igennem presset.

Viborg er dygtige boldspillere, men OB opsnapper flere gange bolden tæt ved modstanderens mål. En velspillende Viborg-målmand holder dem inde i kampen med nogle flotte redninger, og først efter 20 min. er Viborg for første gang oppe i OB’s felt.

OB’s målmand har en vigtig 1 mod 1-redning sidst i halvlegen. Vi går dog til pause med troen på, at vi kan vinde kampen!

Anden halvleg begynder jævnbyrdigt.

Efter 10 min. begynder OB’s midtbane så småt at løbe tør for kræfter, og der skal en del udskiftninger til for at opretholde OB-holdets energi.

Viborg har en god periode, og er mest i boldbesiddelse. De får et frispark i højre side, som bliver lagt til bagerste stolpe 0-1 til gæsterne.

Viborg får blod på tanden, og igen redder vores målmand en friløber, og vi er heldige ikke at komme yderligere bagud. Midt i halvlegen får OB to gode chancer. Det ene skud lige på målmanden, og et andet skud rammer overliggeren. Sidst i kampen redder vores målmand igen en friløber.

Kampen slutter 0-1 til Viborg i et tæt opgør, hvor begge hold havde mulighederne, men Viborg trak det længste strå.

Efter kampen var drengene småskuffet, da de tidligt i kampen fornemmede, at der var en god mulighed for et godt resultat. Målene udeblev desværre, men igen en rigtig flot kamp af drengene mod et akademihold, som har dobbelt så mange træningspas som os.

Et imponerende tempo vores egne OB-drenge kan holde hele kampen. Selvom de er bagud på måltavlen, så giver de ikke op, og med lidt mere held i sprøjten, så havde vi fået point! Alle drenge spillede en rigtig god kamp - godt kæmpet!

 

Luk